Miljøvenlig kasket i genanvendt rPET
Denne kasket er til dig, der gerne vil kombinere enkel stil med et klimavenligt valg. Den er fremstillet af genanvendt rPET-plast, typisk fra brugte vandflasker, som får nyt liv i stedet for at ende som affald eller CO₂-udledning.
Materialet fungerer som et langtidsholdbart kulstofdepot, og genanvendelse af plast sparer både ressourcer og energi — faktisk spares der ca. 3,8 tønder olie for hvert ton genbrugt plast.
Kasketten er let, åndbar og behagelig at have på, med ventilationshuller og en justerbar rem, der sikrer en god pasform – også på varme dage. Den fungerer både som praktisk solbeskyttelse og som et stilrent accessory til hverdagen.
Når du køber et produkt i Verdens Skoves webshop, så støtter du vores arbejde for at skabe en verden med en rig skovnatur. Vi bevarer regnskoven i Latinamerika og Østafrika med konkrete projekter i Honduras, Panama, Nicaragua, Bolivia, Etiopien og Uganda. I Danmark arbejder vi for at skabe mere vild natur.









