Støt regnskoven
Giv et stykke regnskov som gave – til dig selv, eller en du holder af.
Giv regnskov i gave – til dig selv, eller en du holder af. Med et regnskovscertifikat kan du være med til at bevare regnskoven i Nicaragua grøn og sikre, at skovens dyr og mennesker ikke mister deres hjem.
Rydning af skov er skyld i ca. 10 % af verdens menneskeskabte CO2 udledning – det er mere end alle verdens biler til sammen. For bare 450 kr. kan du bevare et regnskovsområde på over 1000 kvm. Hvis et sådan område blev fældet, ville det udlede ca. 130 tons CO2 – til sammenligning udleder en dansker i gennemsnit 10 tons om året.
Certifikatets størrelse er A4, 210 × 297 mm.
🌳 Med 214 kr. støtter du bevarelsen af 500 kvm regnskov og cirka 31 tons CO2-ækvivalenter.
🌳 Med 300 kr. støtter du bevarelsen af 700 kvm regnskov og cirka 43 tons CO2-ækvivalenter.
🌳 Med 450 kr. støtter du bevarelsen af 1053 kvm regnskov og cirka 65 tons CO2-ækvivalenter.
Bevar regnskov
Med et regnskovscertifikat er du med til at hjælpe lokale og oprindelige folk med at passe på og bevare en rig skovnatur. Verdens Skove arbejder i lande, hvor skoven er under særligt pres – det er der, hvor vores arbejde har mest positiv effekt.
Regnskoven er afgørende for hele verdens klima og biodiversitet. Ved at købe et regnskovscertifikat er du med til at bevare regnskoven. Din støtte går blandt andet til lokale familier og landsbyer, som kæmper for at bevare regnskoven.
Vores certifikater har konkret betydning for regnskovene og de mennesker, der lever af og i dem. Det er populært: I alt har over 200.000 danskere direkte støttet bevarelsen af regnskov via Verdens Skoves regnskovscertifikater. Som resultat står store områder af regnskov i Costa Rica, Ecuador og Nicaragua stadig den dag i dag.
Vi arbejder for at bevare en biologisk mangfoldig skov som hjemsted for mennesker, dyr og planter. Vores erfaring er, at vi bevarer regnskoven bedst ved at støtte de mennesker, der har skoven som livsgrundlag, med viden og støtte til netop at bevare skoven.
Da vores arbejde drejer sig om at støtte lokale med at bevare deres livsgrundlag, køber du ikke et bestemt stykke skov. Din støtte går til Verdens Skoves arbejde med at sikre levesteder for tropiske dyr og planter gennem bevaring af tropiske skove, samt forsvar af de oprindelige folks territorier og rettigheder.
Du gør noget ekstra for klimaet
Når du bevarer skov, så bevarer du den store mængde kulstof, der er bundet i træerne og sikrer et fremtidigt optag af CO2. I en kvadratmeter regnskov, er der i gennemsnit bundet omkring 17 kg kulstof i træerne, hvilket svarer til godt 62 kg CO2-ækvivalenter. Den bevarede skov kan dog ikke kompensere for CO2, der udledes et andet sted. Derfor kan certifikatet ikke bruges som kompensation for CO2-udledninger – eksempelvis fra en ferierejse med fly.
Men det er stadig utroligt vigtigt for klimaet og for biodiversiteten at bevare vores urskove. Derfor gør du noget godt for klimaet når du køber et regnskovscertifikat og støtter bevarelsen af regnskoven.
Alle skove er unikke og kræver forskellige tiltag. Derfor er beregningerne af sammenhængen mellem din donation og størrelsen på det areal, vi kan bevare, baseret på vores generelle vurderinger. Der må forventes lokale forskelle, som findes de steder, hvor vi arbejder. Ydermere er sammenhængen mellem skovareal og kulstoflager, som er angivet på vores certifikater, estimeret på baggrund af et videnskabeligt studie af regnskov i Panama. Det er således et illustrativt eksempel, der ikke nødvendigvis er helt præcist for alle de steder vi arbejder.
Skattefradrag
Certifikatet giver skattefradrag. Hvis du oplyser dit CPR-nummer, så indberetter vi din donation til SKAT.











































