Et regnskovscertifikat er helt oplagt til dig, der har en far som elsker naturen, og det er nok det tætteste du kommer på at kunne købe et træ som fars dags gave. Hos os kan du enten få tilsendt et fysisk bevis på regnskovscertifikatet eller få tilsendt et online certifikat, som du selv kan printe i A4 eller A3.
På den måde har vi gjort det let at finde en fars dags gave digitalt, og som kan fremsendes i sidste øjeblik.
Husk, at du også kan tilføje din fars navn på certifikatet, så det bliver let at “donere” træer i din fars navn. Det er med andre ord et fint fysisk bevis på skovgaven, der pynter på væggen – også lang tid efter fars dag.
Når du bevarer skov, så bevarer du den store mængde kulstof, der er bundet i træerne og sikrer et fremtidigt optag af CO2. I en kvadratmeter regnskov, er der i gennemsnit bundet omkring 17 kg kulstof i træerne, hvilket svarer til godt 62 kg CO2-ækvivalenter. Den bevarede skov kan dog ikke kompensere for CO2, der udledes et andet sted. Derfor kan certifikatet ikke bruges som kompensation for CO2-udledninger – eksempelvis fra en ferierejse med fly.
Men det er stadig utroligt vigtigt for klimaet og for biodiversiteten at bevare vores urskove. Derfor kan dit køb af skov til fars dag gøre goget godt for klimaet når du køber et regnskovscertifikat og støtter bevarelsen af regnskoven.
Alle skove er unikke og kræver forskellige tiltag. Derfor er beregningerne af sammenhængen mellem din donation og størrelsen på det areal, vi kan bevare, baseret på vores generelle vurderinger. Der må forventes lokale forskelle, som findes de steder, hvor vi arbejder. Ydermere er sammenhængen mellem skovareal og kulstoflager, som er angivet på vores certifikater, estimeret på baggrund af et videnskabeligt studie af regnskov i Panama. Det er således et illustrativt eksempel, der ikke nødvendigvis er helt præcist for alle de steder vi arbejder.














