Verdens Skove creol øreringe er lette, elegante og feminine øreringe håndlavet i hovedsageligt genanvendte materialer.
Designet tager udgangspunkt i alt det smukke og vigtige, vi skal bevare ved verdens skove. Der er derfor både referencer til træernes grønne blade, dyrelivet og fuglenes lette og farverige fjerpragt.
Creol øreringe i forgyldt genanvendt sølv
Creolen er i forgyldt sterlingsølv (ecosilver som er genanvendt sølv) og måler 1, 8 cm i diameter. Ørering og vedhæng vejer tilsammen kun et par gram, grundet de lette materialer.
Vedhænget, der måler 3,5 cm i højden, er fremstillet i laserskåret, FSC-certificeret birketræsfinér, dekoreret med bionedbrydelig glimmer baseret på en plantefilm af primært eucalyptustræ dyrket i europæiske plantager.
Creol smykker håndlavet i Danmark
Dette creol smykke er håndlavet i Danmark – specialdesignet af Grube Graphics for Verdens Skove.
Bemærk at øreringene ikke tåler vand og skal opbevares i æsken så de ikke mister farve.












